Adgangskontrolsystemer

Cloud-baseret adgangskontrol - det skal I vide

Udgivet
cloud based security systems
Cloud-baseret adgangskontrol - det skal I vide

Hvad betyder det?

Med adgangskontrol i clouden administrerer I adgang via internettet uden behov for lokale servere (on-site). For virksomheder er en cloud-baseret løsning en fleksibel og skalerbar metode til at sikre, at kun autoriserede personer har adgang til vigtige områder og data.

En cloud-baseret løsning flytter data og administration til clouden. Med cloud-baseret adgangsstyring er serveren flyttet fra jeres virksomheds lokaler til et datacenter (eller andet hosting hardware). Der vil stadig være kortlæsere ved ind- og udgange, der tillader adgang for brugerne. Vi kan nu opdatere og i mange tilfælde vedligeholde systemerne med fjernadgang. Samtidig er det nemmere at skalere jeres sikkerhedsløsning, da systemet nemmere kan udvides i takt med jeres virksomheds vækst.

Med en cloud-baseret løsning behøver I ikke længere have en dedikeret computer med software på stedet for at ændre i brugerrettigheder. I kan logge ind i systemet hvor som helst fra, så længe I har internetadgang.
 

Fordele ved en cloud-baseret løsning vs on-site

Hvilket udstyr skal vi have på stedet?

Alt hvad I skal bruge, er en internetforbindelse til omverdenen (via web, WLAN eller internet).

Afhængigt af systemets kompleksitet og brugerkravene kan en lille systemenhed være nødvendig på stedet, der kan fungere som en informationsbuffer, så I sikrer jer mod tab af data. Alle data krypteres automatisk af denne enhed for at sikre, at de er beskyttede. Denne enhed indeholder typisk en Solid State Hard Disk, der kræver meget lidt strøm for at køre. I skal også have de relevante kortlæsere placeret ved hvert adgangspunkt, I ønsker at kontrollere.

Er en cloud-baseret løsning det rigtige for vores virksomhed?

Der er flere faktorer at overveje, når I beslutter jer for at skifte til cloud-baseret, og disse vil inkludere:

  1. Hvor mange døre har I?
  2. Hvor mange brugere af systemet vil I have?
  3. Hvor mange medarbejdere vil bruge systemet?
  4. Har I brug for fjernadgang?
  5. Bruger I IT-support til at passe på jeres nuværende systemer, og hvis ja, hvor meget koster det?
  6. Hvad er strømforbruget?
  7. Har I brug for at centralt at kontrollere adgang på tværs af lande og lokationer?

Cloud-løsninger er kundespecifikke, og hvert tilfælde er unikt når den rigtige løsning skal skræddersyes, men der er cloud-løsninger, der passer til næsten ethvert budget og forretningsbehov.

Hvilken cloud-løsning er den rette for os?

Der er tre hovedtyper af løsninger, når det kommer til cloud-baserede løsninger, der passer til forskellige forretningsbehov:

 

  • Lokalt cloud-baseret. Ideel til mindre virksomheder, der leder efter en grundlæggende løsning. Disse systemer er ikke fuldt ud cloud-baserede, da data opbevares på stedet i en specialenhed. De giver grundlæggende cloud-funktioner, så brugeren kan få adgang til systemet via en webbrowser fra en enhed efter eget valg, såsom en smartphone eller tablet. Hardware er lidt dyrere end en standard on-site server, men når det er installeret, er der ingen løbende omkostninger, da systemet er selvadministreret. Det bør bemærkes, at det ikke er lige så pålideligt og autonomt som et fuldt cloud-baseret anlæg, der bruger tre servere som minimum.
     
  • Cloud-hosted. Cloud-hosting involverer hosting af softwaren på servere i skyen, hvilket leveres ved brug af backupservere.
     
  • Fuldt administreret cloud-baseret. Det er til virksomheder, der kræver, at hele systemet administreres af en operatør eller et overvågningscenter på deres vegne. De kan udføre opgaver såsom:
  • Aministration af brugere
  • Indtastning af adgangsoplysninger og adgangsrettigheder
  • Databaseadministration
  • Rapportstruktur administration
  • Oprettelse af skræddersyede rapporteringer
  • Fjernelse af medarbejdere
  • Ændringer i privilegier
  • Blokering af adgang og privilegier
  • Og mere

Er I nysgerrige på, hvordan vi kan skræddersy en cloud-baseret løsning til jeres virksomhed? Så tag kontakt til en af vores tekniske sikringseksperter. Vi guider jer igennem behovsanalyse og muligheder, og vi tilpasser en løsning til jer, så I, jeres medarbejdere, kunder, gæster og værdier bliver sikret.

Behovsafdækning