Hvad er et ADK-anlæg?

Udgivet
Person får adgang via et adgangskontrolsystem med et kort
Hvad er et ADK-anlæg?

Hvad er elektronisk adgangskontrol?

ADK-anlæg (også kaldet adgangskontrolsystem eller ADK-system) er et system, der administrerer og begrænser adgangen til bestemte områder. For virksomheder er en veletableret adgangskontrolløsning afgørende for at beskytte medarbejdere, ejendom og data ved at sikre, at kun autoriserede personer kan få adgang til vigtige områder og informationer.

Efterhånden som truslerne mod virksomheder har udviklet sig, har ADK-anlæg også gjort det. Nu tager mange virksomheder mere sofistikerede digitale sikkerhedsløsninger i brug, der giver flere sikkerhedslag, såsom biometriske læsere og cloud-baseret adgangskontrol. Virksomheder bør sætte sig ind i disse teknologier og tendenser for at sikre, at de vælger de mest sikre løsninger. 

Når I begynder at gennemgå sikkerhedsløsninger, kan I spørge jer selv: Hvordan administrerer vi adgangen til vores bygning på en tilgængelig, sikker og samtidig innovativ måde?

Svaret afhænger af flere faktorer, herunder branchen jeres virksomhed befinder sig i, virksomhedens størrelse, risikoprofil, mv.
Lad os kigge dybere ned i adgangskontrol og se, hvordan vi kan hjælpe jer med at identificere den bedste løsning til jeres virksomhed i dag.

Forstå adgangskontrolløsninger

Hver virksomhed - og hver indgang - har et unikt sæt behov og betingelser. Derfor er adgangskontrolmulighederne mange. Men hvis der er én universel lighed, er det, at adgangskontrolsystremer typisk autentificerer adgang for godkendte brugere baseret på legitimationsoplysninger. Brugere bliver autentificeret baseret på pinkoder eller adgangskoder, badge, nøgle eller kort, eller deres biologi.

Hos Securitas Technology snakker vi typisk om vores adgangskontrolsystemer i følgende kategorier:

Cloud-baseret

Cloud-baserede løsninger giver administratorer mulighed for at administrere brugeradgangsprotokoller og legitimationsoplysninger fra hvor som helst og når som helst, hvilket giver forbedret fleksibilitet, skalerbarhed og pålidelighed. Cloud-baserede løsninger giver også mulighed for fjernadministrerede tjenester, og intelligente rapporter såsom heat-maps, der kan bruges til vareoptimeringsallokering.

On-site

Består af software og hardware, der administreres fra en fysisk server installeret på virksomhedens lokationer og er forbundet til virksomhedens IT-netværk.

Alt efter behov og størrelsen på jeres virksomhed, er der forskellige løsninger i kan anvende for at få adgang til forskellige bygninger, lagre og lokaler i jeres virksomhed:

Biometri og ansigtsgenkendelse

Disse adgangskontrolmetoder er afhængige af brugernes fysiske kendetegn, og er derfor meget sikre.

Mobil adgang

Det bliver stadig mere populært at bruge smartphones, som de fleste medarbejdere bærer rundt på dagligt, når der bliver lavet adgangsløsninger. Det eliminerer behovet for fysiske badges, kort eller anden identifikation. 

Proximity-baseret adgang

Proximity-baserede (Prox) systemer forbliver en af de mest anerkendte former for adgangsløsninger. Disse inkluderer proximity-kort, badges og fobs, der bruger Radio Frequency Identification (RFID) til trådløst at kommunikere med dørlæsere. Denne type teknologi går flere årtier tilbage og har udviklet sig markant over tid til at blive mere smart og sikker. Moderne former for proximity-baseret adgangskontrol bruger krypteret, kontaktløs smartkortteknologi, der opererer på en radiofrekvens. 

Kode-baseret adgang

Det er den grundlæggende elektroniske metode til at få adgang til et sikkert område ved hjælp af et personligt identifikationsnummer (PIN) eller adgangskode, som kun kendes af den person, der kræver adgang.
 

Implementering af en innovativ cloud-baseret sikringsløsning

Når adgangskontrolsystemer skal implementeres, handler det ikke kun om at købe og installere nyt udstyr. Ideelt set bør en implementeringsproces involvere en langsigtet køreplan for at sikre problemfri integration af nyt eller allerede ejet udstyr, en forbedret brugeroplevelse og overholdelse af lovgivning. Nedslagspunkter på køreplanen kan være:

Integration

Jeres virksomhed bør sikre, at ethvert nyt system kan integreres godt med eksisterende sikkerhedsinfrastruktur. Det inkluderer fysisk sikkerhedsudstyr samt overvågningskameraer og alarmer. Vi hjælper med at vurdere i hvilket omfang jeres nuværende sikkerhedsløsning er kompatibel med den nye, og hjælper med at lave en plan for at opdatere infrastrukturen, hvis det skal vise sig at være nødvendigt.

Databeskyttelse

Som med enhver teknologi, der interagerer med personlige data, bør ADK-anlægget grundigt vurderes for overholdelse af gældende lovgivning. 

Vi giver information om vores privatlivs- og datalagringspolitikker. Til eksempel gemmer vores biometriske og ansigtsgenkendelsesløsninger aldrig maskinlæsbare personlige oplysninger. Desuden anvendes brugerdata aldrig til andre formål end adgangskontrol.

Skalering

Enhver sikkerhedsløsning skal kunne vokse og tilpasse sig jeres virksomhed. Typisk skal disse løsninger give nem adgang til at ændre brugerrettigheder.

Kontakt Os

Er I nysgerrige på at finde ud af, hvordan det står til med jeres sikkerhed? Vores tekniske sikringseksperter er klar til at guide jer gennem alle facetter af sikkerhed og adgangskontrolløsninger samt kortlægge jeres behov.

Kontakt os