Vi bliver snart til Securitas Technology
Securitas gennemførte tilbage i juli 2022 opkøbet af STANLEY Security. I månederne efter har vi haft travlt med at opbygge vores nye organisation, for at skabe endnu flere muligheder for dig. Med vores kombination af global tilstedeværelse, forbundet teknologi og intelligent brug af data, er vi bedre positioneret end nogensinde før, til at kunne hjælpe dig med at løse dine nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov.
Vores nye identitet som Securitas Technology
Du vil over de kommende uger og måneder, også kunne begynde at se vores nye logo og visuelle identitet, både i fysisk form og på vores digitale kanaler – lige fra vores teknikerbiler og uniformering til digitale produkter som fx apps, online portaler, sociale kanaler samt hjemmeside.
Vi opdaterer vores kontaktinformationer i løbet af februar 2023
I forbindelse med vores overgang til Securitas Technology, vil du allerede i løbet af februar begynde at opleve, at vi kommunikerer med dig fra nye e-mail konti. Vores nuværende xxx@sbdinc.com ændres til xxx@securitas.com.
Ændringen gælder for alle personlige e-mail konti på vores medarbejdere samt vores support-adresser. Du vil derfor opleve, at e-mails du har sendt til en @sbdinc.com postkasse, vil blive besvaret fra en @securitas.com postkasse.
Der vil i en overgangsperiode automatisk ske vidersendelse af mails sendt til vores nuværende [email protected] konti, hvilket tilsikrer at dine henvendelser fortsat vil blive behandlet, uanset hvilken adresse du har henvendt dig på.
Opdatering til vores digitale produkter
Vi vil lancere nye versioner af vores eksisterende apps og web portaler. Du vil allerede i løbet af de kommende dage og uger kunne se opdateringer i apps og portaler, mens de opdateres til vores nye identitet. Brugerkonti og indstillinger forbliver uændrede, og vi vil på forhånd sørge for at få informeret eksisterende brugere om de kommende ændringer.
Nye stamdata
I forbindelse med vores overgang til Securitas Technology, skifter vi også vores selskabsnavn. STANLEY Security Denmark ApS skifter navn til Securitas Technology ApS. Bemærk at vi ikke skifter CVR-nummer eller besøgsadresse. Vores nye stamdata er som følger:
CVR 15706708
Securitas Technology ApS
Smedeland 15
2600 Glostrup
+45 7023 4949
Hvad betyder ændringen for vores kunder?
Alle eksisterende aftaler fortsætter uændret og som hidtil. Du vil fortsat samarbejde med os på samme måde, som du gør det i dag. Vi arbejder hårdt på at sikre en så glidende overgang som muligt. Fra den 1. marts 2023 vil du dog begynde at modtage fakturaer fra Securitas Technology i stedet for fra STANLEY Security. Det er dog samme CVR-nummer, idet vi kun har ændret vores selskabsnavn.
Hvad betyder ændringen for vores leverandører og partnere?
Alle eksisterende samarbejdsaftaler fortsætter uændret, medmindre andet er specifikt og skriftligt aftalt med dig. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din kontaktperson hos os. Fakturaer som sendes til os fra den 1. marts 2023 skal have det nye selskabsnavn påført,
da fakturaer ellers vil blive afvist i vores økonomisystem.
Vi står klar til at hjælpe dig
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din normale kontaktperson hos os, på samme telefonnummer og e-mailadresse som du plejer. Du kan også kontakte vores Kundecenter på telefon +45 7023 4949 eller via formularen her.
Vi glæder os meget til at lancere Securitas Technology den 28. februar 2023, samt til at fortsætte samarbejdet med dig under vores nye identitet.